Foredrag af Niels Malmros

OKT
31

Foredrag af Niels Malmros


Torsdag d. 31. oktober 2019, kl. 19:00
Calle Ciprés 22, 29651 Las Lagunas de Mijas, Spanien
Menighedsrådet

Nils Malmros er en af landets mest anerkendte filminstruktører. I sine spændende foredrag, formår han at kombinere både alvor og humor, og fortæller hudløst ærligt om sine film, også dem som omhandler hans eget liv. 

Nils Malmros er foruden selvlært filminstruktør også uddannet læge. Han har lavet filmene “En mærkelig kærlighed ” (1968), “Lars Ole, 5C” (1973), “Drenge” (1977), “Kundskabens træ” (1981), “Skønheden og udyret” (1983), “Århus By Night” (1989), “Kærlighedens Smerte” , “Barbara” (1997) samt “At kende sandheden” (2002).

For den dygtige filminstruktør Nils Malmros har det altid været den stærke psykologiske og realistiske skildring af mennesker, der har været omdrejningspunktet i hans film. De fleste af filmene er baseret på instruktørens egen opvækst og voksenliv. Især i den selvbiografiske film “Sorg og glæde”, hvor Nils Malmros skildrer den vel nok mest tragiske hændelse i sit liv, da hans kone slog deres lille datter ihjel i en psykose. En film Nils Malmros også holder et meget personligt og gribende foredrag om. Fire af Nils Malmros’ film har desuden modtaget Bodil-priser som årets bedste film.

Nils Malmros er uden tvivl en af landets mest kendte og elskede instruktører – og hans film er populære over hele landet.