Sjælesorg og samtale

 

Sjælesorgssamtaler

Præsten er til rådighed for sjælesorgssamtaler.

Det er blot at ringe og aftale et tidspunkt.

 

Samtale og besøgvenner

Margrethekirken har desuden nogle besøgvenner.

Det er et tilbud om at få besøg at et menneske, der vil lytte og samtale.

Besøgvenner kan ikke udføre nogle former for hjemmehjælperopgaver, indkøb, ledsagelse til læge, tandlæge o. lign.

Besøgsvennerne kommer uden beregning men kan bede om at få dækket transportudgifter.

Sorggruppe - Margrethekirken
I Margrethekirkens sorggruppe er der plads til at tale om alt det, ingen har lyst til at have til fælles,
men som vi alle sammen før eller siden vil opleve.
Udgangspunkt er den fællesmenneskelige tanke, at det går an at se virkeligheden i øjnene, som
den er, og som mennesker er. Du er velkommen i kirkens sorggruppe, uanset ståsted.
Sorg kan gøre os ensomme, og præcis derfor kan fællesskabet være lindrende for mange.
Her kan vi dele sorgen med andre i et trygt rum, hvor vi kan opleve ikke at være alene, men båret
af et fællesskab.
Vi har brug for livsvidner, og det kan du finde her i gruppen, alle tanker og følelser er ok, og her er
der plads til at dele sine erfaringer.
Du er velkomme i kirkens sorggruppe uanset, hvornår du har oplevet tabet af nogen.
Sorggruppen er en støttende og tryg ramme, hvor ALLE kan dele deres sorg og oplevelser med
andre, der har oplevet tab eller sorg.
Ingen sorg er for lille eller for stor til at blive delt med andre.
Det forgår i Margrethekirken den sidste torsdag i måneden kl. 17.00-19.00.
Alt hvad der bliver delt i rummet, forbliver i rummet, vi har alle 100 % tavshedspligt.

Møderne afholdes af præsten og psykoterapeut Lotte Samsø.