Kirkelig betjening

 

Dåb

Dåben foregår som regel i forbindelse med højmessen søndag formiddag kl. 11.00.

Forud for dagen aftaler du et møde med præsten. Til mødet skal du medbringe barnets fødselsattest, forældres dåbs- eller navneattest og, hvis du er gift, også vielsesattest. Dit barn får en dåbsattest, og dåben bliver skrevet i kirkebogen. Medbring også navne og adresser på tre til fem faddere. Fadderne er vidner, og de skal være døbt med en kristen dåb, f.eks. luthersk eller katolsk.



Konfirmation

Alle herboende danske unge på omkring 14 år kan blive konfirmeret i Margrethekirken. For at blive konfirmeret skal du være døbt, have gået til konfirmationsforberedelse og have deltaget i et antal gudstjenester. Er du ikke allerede døbt, kan du blive det undervejs.

Til konfirmation 2019 indskrivning hos præsten efteråret 2018. Efter indskrivning kan du gå til den første gudstjeneste. Du skal medbringe din dåbsattest.

Pris for konfirmationsforberedelse og konfirmation er alt inkl. er 150 euro



Vielse og velsignelse

Margrethekirken har ikke vielsesmyndighed i Spanien, men vi foretager gerne en kirkelig velsignelse, der ligner vielsen i en dansk kirke. I praksis skal I derfor have en borgerlig vielse enten i Danmark eller andetsteds forinden. Det er i særlige tilfælde muligt at foretage velsignelsen andet sted end i Margrethekirken. Kontakt kirkens præst for at bestille velsignelse og aftale et møde.

Priser:

Medlemmer*

Velsignelse i Margrethekirken inklusiv udgift til organist  150 euro.
Velsignelse andet sted 300 euro.

Ikke medlemmer

Velsignelse i Margrethekirken inklusiv udgift til organist 450 euro.
Velsignelse andet sted 600 euro.

I begge tilfælde gælder at, man desuden ved velsignelse andetsteds betaler udgift til transport og evt. ophold for præst, og selv sørger selv for anskaffelse af og betaling for organist/musiker.

*Taksterne som “Medlem” er gældende såfremt en af ægtefællerne har været medlem i foregående kalenderår samt året, hvor vielsen finder sted, ellers betaler man som “ikke medlem”.



Begravelse og bisættelse

Begravelsen aftales med præsten, der holder et møde med pårørende om salmer og ritual og taler lidt om afdødes liv. Afdødes personlige papirer medbringes. (dåbsattest, evt. vielsesattest mv. )

Den kirkelige handling kan foregå fra Margrethekirken, fra en anden kirke/kapel, eller fra hjemmet.

Priser:

Medlemmer (afdøde skal have været medlem i min. 3 måneder).
Begravelse i Margrethekirken inklusiv udgift til organist 150 euro.

Ikke medlemmer
Begravelse i Margrethekirken inklusiv udgift til organist 450 euro.

I begge tilfælde gælder at, man ved begravelse andetsteds betales desuden udgift til transport og evt. ophold for præst, og selv sørger selv for anskaffelse af og betaling for organist/musiker.



Al henvendelse vedr. kirkelig betjening bedes venligst rettet til:
Helle Tychsen på telefon +45 25 96 29 49