Tag kirkeskatten med til Spanien

Det koster ikke ekstra, men det gør en stor forskel for kirken her.

Folkekirkemedlemmer, der betaler skat i Danmark, kan "tage kirkeskatten med" til den danske kirke øst for Málaga, samtidig med at man bevarer alle medlemsrettigheder i Danmark. På den måde er man med til at sikre, at der fortsat er gudsjenester og præst øst for Málaga hver vinter.

 

- sådan gør du:

1. Udfyld en enkelt blanket som du kan få hos den danske præst 

   – eller hent den på www.dsuk.dk > sådan støtter du os > kirkeskat.

2. Aflever blanketten til den danske præst øst for Málaga.

3. Efter et stykke tid får du blanketten tilbage med din hjemkommunes påtegning om, hvor meget din kirkeskat udgør.

4. Dette beløb indbetaler du så (i én eller flere rater) til DSUK, Danske Bank: reg. 4400 konto nr. 1289500 - under meddelelse til modtager skrives der: "Kirken øst for Málaga" - gerne med navne hver for sig, - DSUK kan i undermenuen se, hvem der har indbetalt.

5. Den dag du ikke længere tilbringer noget af året i Spanien, giver du præsten besked. Præsten sørger for, at du igen betaler kirkeskat i Danmark. Så enkelt er det – uden ekstra udgift – at gøre en kæmpe forskel for kirkens trængte økonomi i Spanien.